At se verden igennem et nyt filter.

Det er en del oppe at vende i tiden, hvordan vi skaber en urealistisk virkelighed på de sociale medier. Hvordan vi filtrerer vores vinduer udadtil – eller indadtil er det vel rettere.

Jeg kan ikke spille uskyldig på den konto, trods jeg forsøger at lægge et nuanceret samlet billede op. Men det har alligevel sat nogle tanker i gang om hele filter-konceptet. Der dukkede nemlig en meget fin visualisering op i mit hoved den anden dag i snakken med en god veninde, i en lydbog og ikke mindst på studiet, hvor vi lige nu er begravet i eksamen – primært om filtre i elektriske kredsløb.

Men til sagen:
Når jeg læser tilbage i mine gamle dagbøger og i min journal fra psykiatrisk, kan jeg meget nemt genkalde mig hele min indre stemning fra den gang. Hvordan mine følelser næsten udelukkende var grå, sort/hvide, negative og meget drænende. Det bedste jeg vidste var at sove, og de vågne timer var få og ulidelige.

Det var som om, at der var limet et filter på mine øjne, der bare gjorde alting gråt og trist. Men det var ikke kun ting jeg så – det var alle følelser og tanker også. Jeg kunne godt mærke en glæde indimellem, men det var jævnt, det var medicineret og det var ikke særlig motiverende.

Jeg husker tydeligt da det begyndte at vende. Det vil give sig selv, når jeg siger det skete i takt med at jeg trappede ud af alt medicinen. Men det kom også i takt med, at jeg vendte mine tanker og hele min måde at se verden på. Som om det der grå og tunge filter, blev skiftet ud med et multifarvet regnbuefilter, med glitter. (Okay, sat på spidsen, men kontrasterne er tydelige.)

Jeg har det virkelig som om, at min verden omkring mig er ændret fuldstændig. At jeg dufter, føler og mærker på en helt ny og levende måde. At jeg mærker forår og blomster helt ind i knoglerne. Det samme med et smil fra en forbipasserende, eller et kram fra en veninde. Alle sanser er forstærket, men ikke på en syg og negativ måde. På en fantastisk og inspirerende måde, hvor mit fokus er på alt det gode. Som om der er kommet et filter ind i mit liv, der lukker alt godt ind, men dæmper negative følelser.

Alt er selvfølgelig ikke regnbuer og glitter hele tiden, skal lige siges – for at vende tilbage til filter-konceptet på de sociale medier.

Det er selvfølgelig ikke verden omkring mig der er ændret. Den verden vi lever i og oplever, er afspejlet af os selv. (Og her kan jeg være en anelse farvet af en fantastisk bog om hjernen, jeg lige nu er ved at færdiggøre. Af Peter Lund Madsen). Men hele idéen om, at den måde vi oplever verden på er fuldstændig afhængig af os selv og vores egne tanker og indstillinger, er da ret fascinerende. Og jeg må jo tilslutte mig den neurologiske ekspert. For jeg mærker det på egen krop, og hvor gør det bare denne rejse SÅ meget mere smuk. 

Jeg ville lige dele denne lille tanke med jer, og så smider jeg lige lidt farver ind i jeres, måske juletravle, hverdag.

-Sidsel

Billedet er fra min lejlighed, da jeg boede i Aalborg. Jeg boede der de år, hvor jeg begyndte at få det bedre. Jeg havde fuld knald på farverne, måske ubevidst for at skubbe til mit behov for at skrue op for farverne i min ret grå tilværelse 
Jeg har selvfølgelig lige smurt lidt tykt filter henover, for at illustrere hvad jeg mener.