Følelsen af at være forkert, når det egentlig er systemet der er galt på den…

Jeg følte mig forkert, når mine karakterer ikke var gode nok. Når jeg havde mere lyst til at rende rundt i rapsmarken eller tælle stjernerne på himlen, end sidde med næsen i en bog. Ja, når jeg ikke levede op til forventningerne om at træffe de beslutninger og den retning, som min boglige intelligens egentlig fordrede.

Følelsen af at være forkert voksede eksponentielt og jeg afskærmede mig fra virkeligheden, da jeg ikke følte jeg passede ind. Jeg følte jeg passede bedre ind på psykiatrisk afdeling, hvor der ingen krav blev stillet til mine boglige evner. Jeg fik tværtimod lov til at fordybe mig i min intuition, mine følelser og mit indre sind – nok også lidt for meget indimellem…. 

Men om alt er, ville jeg have ønsket, at der i skolesystemet havde været plads til HELE mig. Plads til at vi alle kunne udvikle os i de retninger som vores individuelle kompetencer førte os i, uden følelsen af at være forkert og dum.

Vi har lavet et system, hvor der ses ned på at dyrke de kreative evner, de musiske eller følelsesmæssige. Hvor det ikke er prestigefyldt at udleve drømmen om at bo i en trætop og suge den friske luft ind, eller på anden måde skille sig ud.

Vi har alle evner, og jeg tager hatten af for de mennesker der følger deres sommerfugle i maven og finder det der giver mening for deres liv, uden henynstagen til hverken samfundet eller andres forventninger.

Jeg har heldigvis fundet en uddannelse der kombinerer både min kreative og matematiske evner. Hvor jeg kan få lov at få de skøreste idéer og tilmed får undervisning i hvordan jeg kan føre dem ud i livet. Hvor jeg bliver udfordret på et perfekt niveau, til mange af mine intelligenser. Og jeg har ikke valgt den fordi den er fin eller fancy, men fordi jeg, efter lang tid, endelig kunne se et sted hvor der var plads til mig.

Og hvor vil jeg ønske for alle, at de kunne følge lige nøjagtig de drømme de selv har. Ingen må føle sig dumme, fordi vi har et system hvor vi bliver målt og vejet i én bestemt intelligens.

Den her video kan anbefales at ses, den har virkelig sat mange gode tanker i gang her.

Jeg er taknemmelig for at jeg har fundet mit ståsted, hvor jeg kan gå med sommerfuglene i min mave for hvad der giver mening for mig. Og hvor jeg ikke føler mig forkert længere.

 

Sidsel Høgenhaug