Hvorfor nedlægges de rum i psykiatrien hvor der er plads til at være rask!?!?!?

Okay, lidt surt opstød herfra 

Jeg kan ryste på hovedet over mange ting, men jeg er direkte uforstående overfor prioriteringen her.

Psykiatrien i Risskov skal flytte til Skejby, og det er ikke uden konsekvenser. De går voldsomt ned på plads, og derfor bliver det kreative frirum patienterne har nu, ikke flyttet med.

Jeg har selvfølgelig forståelse for at sengepladserne er vigtige, men behøver det at være enten eller, kan der ikke findes en kreativ løsning  ?

Da jeg var indlagt i lange og mange perioder i psykiatrien i Aalborg, brugte jeg en del af de tiltag der var på sygehuset som ikke handlede om behandling og medicin. Desværre lukkede det kreative værksted ned der var i aalborg, imens jeg havde en af mine første indlæggelser. Netop pga besparelser, og flere aktiviteter i den dur blev også nedprioriteret de følgende år.

Jeg synes det er fuldstændig misforstået, når man fratager patienterne de rum og muligheder der er for at kunne føle sig som menneske og ikke patient. Det er så vigtigt, at man som patient har et sted at være, der kan handle om andet end behandling. Men ikke blot for at flytte fokus fra det triste liv på afdelingen, men bestemt også for at flytte fokus på det patienten kan. Evnerne, ressourcerne, det der gør os til individer og ikke en patient med en lidelse, med en række symptomer og deraf en stram behandlingsplan.

Ingen bliver raske af at have fokus på det syge. Ingen bliver raske af at identitetsfølelsen svarer til hvad der kan slåes op i diagnosesystemet.

Vi har brug for et system, hvor der kan være fokus på de enkelte mennesker og det de rent faktisk besidder af kvaliteter. Og så skal de kvaliteter boostes og dyrkes, så vedkommende står stærkere til at kæmpe, tage i mod behandling og ikke mindst at kunne komme tilbage til en hverdag uden for systemet.

Nøhj, hvor er det frustrerende læsning og en løsning på den meget korte bane.
For ja, vi kan måske have flere indlagte, men hvad hjælper det, når de bliver genindlagt gang på gang,
kortere indlæggelsestid,
mere medicin for at behandle de stigende antal symptomer (givetvis som følge af et system der ikke fungerer),
mindre fokus på at styrke det enkelte menneske,
for så at blive indlagt igen kort efter udskrivelse.

Vi taler menneskeliv der nedprioriteres, desværre omsat til en lappeløsning der giver gode (?) lige-nu og her tal på bundlinjen – men til hvis fordel?

Kom nu ind i kampen.
Lad os vende psykiatrien på hovedet.

Billedet er desuden fra mit værelse på den afdeling hvor jeg var mest. Jeg var kreativ på alverdens måder, og det var vigtigt for mig, at jeg ikke følte mig så syg som de hvide vægge ellers indbød til.

Se indslag fra tv2øst omkring lukningen af det kreative værksted i Risskov her.