Sikke en flyvende start på 2019 - endnu en lækker opgave i kalenderen!

Jeg breaker lige lidt mere af det gode der venter i foråret, på det her fantastiske eventyr.
Jeg er kæmpe taknemmelig for de vilde opgaver der dumper ind ad døren i tiden, og allerede d. 25. februar skal jeg lave en workshop på EG Sensum Bosted Temadag 2019. 🙏

EG Sensum laver blandt andet Bosted-systemet, der bruges til intern dokumentation på mange botilbud etc rundt om i landet.
Temadagen skal sætte fokus på det stigende digitaliseringskrav, under overskriften; Er der grænser for digitalisering?

Jeg skal fortælle min personlige erfaring med brugen af dokumentation som arbejdsredskab med borgerne, og i den forbindelse har jeg skrevet en klumme der netop er blevet udgivet i dag.

Uddrag af klummen: 
” Jeg synes det er ekstra relevant i dag, hvor vi desværre har et system der er skruet sådan sammen, at psykisk sygdom skal sidestilles med det somatiske, og som helt misforstået gør, at patienten overlader sin behandling trygt i hænderne på de professionelle. Jeg er overbevist om, at det er altafgørende for recoveryprocessen, at borgeren inddrages i egen behandling og derigennem får ejerskab over eget liv. Dette vil, uden tvivl, styrke motivationen hos den enkelte. 
Hvis den psykisk syge ikke længere har en forventning om at blive reddet, men derimod føler det som et samarbejde, så vil vi på sigt se langt større procentdele der kommer sig helt eller delvist. 
Men hvordan kan det så bringes ned i det daglige arbejde med borgeren? ”

Resten kan læses her

Jeg opdaterer i øvrigt min kalender på hjemmesiden i tiden, hvor du kan få et indblik i mine kommende arrangementer her 

Og du kan læse om eventet lige her.

Jeg glæder mig til at møde jer der skal med!

Må jeres dag blive ovenud fantastisk. Min starter med semesterstart, og undervisning i elektrofysiologi og instrumentering – hilsen nørden.🤓🤪

-Sidsel