Den lille fortælling, de store budskaber, den lille, store ændring

Endnu en gang er jeg ramt af en lykkefølelse og kæmpe taknemmelighed over hvad det her eventyr bringer!

I går var jeg ude og undervise på Åben Dialog - uddannelsen i Aarhus. Jeg har ikke beskæftiget mig med begrebet før, men der er enormt mange parralleler i den tilgang og til hele min tankegang omkring vigtigheden af relationsarbejdet med patienten og ikke mindst hvor vigtigt det er at turde inddrage, være nysgerrig og bryde med den distance der i dag kan være og ofte er i det hierarkiske system.


Der var flere på uddannelsen i går der har hørt mig før. Dette gav også anledning til refleksioner over hvad de lærte sidst og tog med sig og har brugt, og jeg blev blæst bagover af hvor meget et enkelt oplæg i en personalegruppe kan sætte gang i nye og anderledes måder at tilgå arbejdet på.


Jeg vil gerne dele en af de ting med jer som i går satte sig dybt.

Jeg var for nogle måneder siden ude og snakke recovery i Skejby i behandlingspsykiatrien. Her var mit fokus blandt andet på den måde de møder patienterne, og at de briller de har på vil farve relationensarbejdet utroligt meget. Og ikke mindst hvordan den måde de ser på patienten, kan sætte sig dybt i den måde patienten ser sig selv. De fortalte om at de i deres journal/dokumentations-system har rigtig mange (og alt for mange) ting der skal "vinges af" og udfyldes, som har fokus på symptomer og på sin vis ligegyldige observationer. Hvor der til fælles for dem alle er, at de handler om det syge....


Når man som personale så går ind til en samtale med en patient vil det også være de briller der farver det møde, for personalet vil hele tiden have i baghovedet at der skal noteres på alle parametre: hvilke symptomer, hvor længe har du haft dem? har du sovet? taget din medicin? har du spist? hører du stemmer? er du bange? Er du trist? Er du selvmordstruet? osv osv. Men ikke et eneste sted er det muligt at skrive noget om patientens ressourcer eller med fokus på hvem patienten OGSÅ er!


Vedkommende der var deltagende i går fortalte så, at de efter mit oplæg i Skejby havde fået ændret i systemet, så der rent faktisk nu var mulighed for at udfylde en rubrik med fokus på ressourcer.

Jeg har fuldstændig kuldegysninger over at min fortælling kan være med til at sætte gang i at ændre i dokumentationssystemet så hurtigt!. Et lille bitte skridt i den rigtige retning. Fair nok, - jeg kan tænke vi har lang vej igen. Men det her er virkelig et STORT skridt i det system vi står overfor, med så indgroede kulturer og arbejdsgange, det tror jeg de fleste kan give mig ret i ;)


Nå men, endnu en gang mærker jeg virkelig at det jeg laver giver SÅ meget mening! :D

Ikke mindst blev jeg i går bekræftet i, at vi skal se ud over "dem og os", at socialpsykiatrien og behandlingpsykiatrien (og somatikken for den sags skyld) skal til at samarbejde i langt højere grad, og ikke gå i krig mod hinanden :)


Jeg er virkelig virkelig glad! TAK for at invitere mig ind igen Mie. Det var en stor oplevelse! :D


Må jeres weekend blive dejlig, og tak for jer <3


-Sidsel