Back to All Events

Temadag - Projekt RoSa

Jeg skal holde oplæg på en temadag arrangeret af Projekt RoSa. Det er et tværsektorielt projekt for flere kommuner på Sjælland, hvis formål er at sikre borgere på kommunale døgn- og botilbud og botilbudslignende tilbud mere stabile og sammenhængende forløb og forebygge trussels- og voldsepisoder gennem en styrkelse af samarbejdet.

Det er en temadag i fint selskab. Blandt andet Bo Hejlskov Elvén og Dorthe Birkemose, og jeg glæder mig VILDT meget. Og hvor det overordnede tema er: Vold, trusler og afmagt.

Mit oplæg er beskrevet sådan: 
"Brugeroplæg af Sidsel Høgenhaug Jakobsen, der i dag er 32 år og studerer til sundhedsteknologiingeniør. Hun var ellers på vej til at blive dømt ude af livet med diagnosen paranoid skizofreni og en førtidspension som 26-årig. I sit oplæg fortæller Sidsel om, hvordan hun som en voldsomt selvskadende og selvdestruktiv patient blev mødt med behandlingsstrategier, der understøttede hendes selvbillede af at være forkert, farlig og meget syg. Kun få turde møde Sidsel på en reel og menneskelig måde."

Dette er (desværre) et lukket arrangement, hvor der er sendt invitationer ud og mulighed for at tilmelde sig derigennem, og det kan jo være at jeg møder nogle af jer der lurer med herinde!?

De bedste hilsner, Sidsel.